Hammer-Godt

En bogblog om min spirituelle rejse/spiritualiteten i mit liv

Velkommen til min bog-blog

Den 27./28. oktober udkommer min bog ‘Om spiritualiteten i mit liv’.

Efter nogle års kursusforløb med undervisning i esoterisk filosofi mødte jeg kærligheden. 
DEN gav mig en opgave, der skulle forløse både manden i mit voksne liv efter en stor sorg – og mig selv
efter en svær barndom – ALT SAMMEN takket være min spirituelle indsigt, min analytiske evne
og den psykologiske forståelse, jeg havde erhvervet mig gennem min uddannelse til psykoterapeut. 

Hvis min beretning kan vække genkendelse, sætte tanker i gang – og inspirere læseren – har jeg med glæde
og taknemmelighed nået min berettigelse som forfatter – og formidler.
(Fra pressemeddelelsens omtale af bogen.)

Jeg fortæller om min udvikling og spirituelle uddannelse siden 1980, og selv om min beretning er meget personlig, fordi jeg bruger mit eget eksempel, håber jeg, at den kan bidrage med ‘noget’, der kan gøre livet lidt lettere for læseren. 

Er livet meningsløst? – Det er et spørgsmål, man jævnligt hører, men sådan er det ikke, når man ser det i et lidt videre perspektiv. Meningen med livet er gennem en lang udviklingskæde af levede liv –  at blive ‘ET MENNESKE’ med alle menneskets bedste egenskaber.  Ikke færdigheder – men egenskaber.
– Så enkelt kan det siges –

Jeg har ikke fundet ‘de vise sten’, men jeg har måske nok fundet – el. forstået, hvordan man kan finde vejen hen til dem. 

Tryk på billedet for at hente pressemeddelelsen (åbner i et nyt vindue).
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til bogen, så skriv dem på bloggen